Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 5

Hvad gør man, når man lige pludselig finder ud af at man skal have barn nummer fire (ikke planlagt), og allerede har lavet en tatovering, som viser at man har tre børn?

Jeg fik lavet nøglen til mit hjerte, med hendes forbogstav. Fire takker, der symboliser fire børn og et lille hjerte.

Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 4

Den her tatovering skal symboliser os som familie. Vi havde fået de tre børn, vi skulle have. Så jeg tænkte hvordan kan jeg vise det. At vi senere fik et barn mere, var ikke helt planlagt.

Sværd forbindes ofte med våbenskjold. Så jeg ville lave mit eget.

Så mit familie våbenskjold kom til at se sådan ud: Tre sværd der går gennem mit hjerte, med pigernes forbogstaver. Min kones navn på et banner rundt om hjertet.

Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 3

Denne tatovering fik jeg lavet, for at vise min kærlighed til min kone. Jeg ville også gerne have noget som symboliserede, det at stå sammen igennem livets op og nedture.

Jeg valgte koi karper, fordi de kan være et symbol på held og lykke, kærlighed og passion for den man elsker. Sammen med vand, som de svømmer op ad, er det også et symbol på styrke, og modet til at kæmpe imod livets forhindringer.

Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 2

Den her tatovering har jeg selv designet, mit kinesiske stjernetegn, en rigtig kliché tattoo fra 90’erne. Det var den gang tribal tatoveringer var det helt store, og jeg havde en ide om at min tatoveringer skulle være orientalske.

Den tatovør som lavede den, valgte selv at tatovere de prikker du kan se omkring tegnet, uden at sige det til mig. Det kom lidt som en overraskelse, da det ikke var på min tegning. Jeg kan godt lide det, men vil måske godt, have haft det at vide.

Det er ikke fordi jeg fortryder den, men jeg kunne godt tænke mig at lave lidt om på den, så den får samme stil som de andre tatoveringer jeg har.

Jeg er født i vandoksens år, så det håber jeg der står, og ikke:”spise her, med hjem?” som de siger på min lokale Kina grill.

Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 1

Tatoveringer har altid fascineret mig, så jeg nåede da også kun lige at blive 18 år før jeg fik min første. Jeg havde ikke rigtig noget forhold til motivet jeg fik lavet, den skulle bare have et orientalsk look. Så jeg fik lavet en lille drage.

Da jeg mødte min kone for 21 år siden, var vi begge optagede til anden side, men det er en helt anden historie, som I måske kan få på et andet tidspunkt.

Vi forelskede os alligevel stormende i hinanden, og selv om vi prøvede at “gøre det rigtige” og holde os fra hinanden, blev vi kærester efter et halvt år.

Da hun flyttede ind hos mig var det den bedste dag nogensinde. Dagen efter fik hun lavet en tatovering magen til min, for at vise at vi hørte sammen.

På den måde fik min tatovering pludselig stor betydning for mig.

Da jeg er adopteret fra Korea, og ikke har noget biologisk historie, besluttede jeg mig for, at fremover skulle mine tatoveringer have en særlig personlig betydning, som fortalte noget om mig og min familie.

Er der nogen af jer der har tatoveringer der betyder noget særligt for Jer? Fortæl endelig om dem, jeg synes det er spændende!