Hawaii t-shirt.

Normalt er jeg ikke typen, der går i tøj med alt for mange farver på. Jeg er mere den kedelige type, som har meget sort tøj, lidt marineblåt og – hvis det skal være ekstra vildt: en skovmandsskjorte, i mørke farver, selvfølgelig. Men da jeg så denne t-shirt, tænkte jeg, at den måtte jeg bare have! Så kan jeg også matche min smukke kone som altid har blomstrede kjoler på.

Nye sko – orange Adidas

Lige for tiden er jeg i sommerhus på Helgenæs, som ligger forholdsvis tæt på Århus.

I Århus er der en skaterbutik der hedder “skatehouse“, en af de få rigtige skaterbutikker som er tilbage. Som gammel skater er det fedt, at komme ind og kigge rundt derinde og min store pige skater også lidt og ville gerne se på boards. Jeg fandt de her fede adidas sko, som jeg ikke har set andre steder. Og som man siger “orange is the new black”.

Lidt om mig og bloggen

4590FDEA-47A4-4B1C-AD9F-A1CD50B2833FJeg hedder Max, og jeg er far til fire fantastiske pigebørn, på 8, 11, 13 og 16 år. Jeg er gift med deres smukke mor, Kim, som jeg har kendt i 20 år. Vi bor i udkanten af København.

Jeg blev født i Korea i 1973 og bortadopteret kort efter, så jeg er opvokset i Jylland. Men har boet de sidste 21 år i Kbh.

Jeg kan lide at dyrke sport (den sidste sport, jeg har dyrket er thaiboksning ); lave mad og drinks; danse; spille spil med mine piger; at gå ture; høre musik; spille Xbox; shoppe sko og tøj; tattoos og hjemmeliv.

For næsten tre år siden fik jeg kræft i kæben og har været igennem 11 operationer, men nu går det efterhånden den rigtige vej.

Bloggen her har jeg startet fordi jeg synes der er for få blogs skrevet af mænd, og jeg havde lyst til at prøve at skrive om de ting der interesserer mig. Hvad har I lyst til at læse om? Kom endelig med ideer!

F0EB045C-9C1F-4622-941D-D74D58AB3955.jpeg