Teenage piger i hjemmet

Når man bor i et hus med 4 piger (hvor 2 af dem er teenagere og en er på vej) kan bølgerne nogen gange gå lidt højt, og man skal passe på, hvad og hvornår man siger ting.

”Gider du ikke at samle dit tøj op, som du har smidt i stuen?”

Teenager:”råbe, råbe, smække dør.”

“Vil du ikke lige bærer din tallerken ud efter dig?”

Teenager:”råbe, råbe, smække dør.”

Den fede kommentar kom den yngste pige så med her forleden, efter sådan en episode : “Er det de der hæmorider som styrer hendes hjerne igen?”

”Jeg tror du mener hormoner, skat…”

Sommerferie på Helgenæs, del 3. Street food i Århus

Vi tager som regel til Århus et par gange, når vi holder ferie på Helgenæs, både for at udsalgsshoppe lidt, men også fordi det er hyggeligt. Jeg har boet der i nogle år som ganske ung, savner stadig byen, og kan lide at vise mine piger rundt.

Lige op af Århus busstation, ligger der et nyt Street food marked. Fedt sted med rimelige priser, synes jeg. Vi spiste alle sådan en lækker portion Hummus med svinekød, og det kostede kun 55,-. Det kan klart anbefales!

Vil mænd have sønner? Hvorfor jeg er ligeglad med mine børns køn

Jeg har fire døtre og mødes ofte af fordommen om at jeg nok helst ville have haft sønner.

Det både undrer og irriterer mig.

For seksten år siden, fødte min kone vores første datter.

Jeg glemmer aldrig da jeg så vores datters ansigt for første gang – det var fascinerende så meget hun lignede mig: samme ansigtsform, samme mørke øjne, flade næse og brede læber.
Jeg er adopteret, og hun var derfor det første menneske jeg nogensinde har set, der lignede mig. Det betød virkeligt meget.

051CF160-95DB-4378-AC41-9B6B566D2FCDDa hun var to, gik hun rundt i camouflage-tshirts med kranier på, spillede sej, så op til sin far, og var svært stolt af at vi ligner hinanden så meget – det holdt ca et år, og så insisterede hun på at ligne en prinsesse konstant
Da hun var tre år fik vi datter nr to, og jeg var en glad far, med en prinsessepige på den ene arm, og en velduftende baby på den anden.
Storesøster var begejstret over at lillesøster havde det (efter hendes mening) eneste rigtige køn, men var svært skuffet over at hun ikke måtte bestemme, at lillesøster skulle hedde Tornerose…

Kort tid efter, kunne min kone – til vores umiddelbare skræk – tisse to røde streger frem på en graviditetstest. Spiral er åbenbart ikke 100% sikker…Nu begyndte spørgsmålene fra omverdenen så: ”IH, vi må da håbe det er en dreng nu!” og ” Nå, I prøver igen, og håber på en dreng?”Det provokerede mig en del, at folk nærmest ikke troede på mine forsikringer om, at jeg faktisk var godt tilfreds med mine to døtre, og bedøvende ligeglad med barn nr tres køn. Hun var så også en pige, men kom heller ikke til at hedde Tornerose.
Pigebarn nr 4 kom til knapt fire år efter – her var folks kommentarer om kønnet nærmest øredøvende.

”Bliver I ved til drengen kommer?” “Puha, stakkels dig som mand, det bliver hårdt!” sagde folk.
Men jeg holder altså på, at jeg er bedøvende ligeglad med ikke at have fået drengebørn, for jeg er far til fire helt forskellige, helt fantastiske mennesker. Det er en gave at have mange børn, at se dem vokse op, og være en del af deres liv, og som adopteret glæder det kig at se glimt af mig selv i dem. Hvad køn de har, er ikke relevant.

Hvad tænker I? Har I selv ønsket noget specifikt mht køn?