Teenage piger i hjemmet

Når man bor i et hus med 4 piger (hvor 2 af dem er teenagere og en er på vej) kan bølgerne nogen gange gå lidt højt, og man skal passe på, hvad og hvornår man siger ting.

”Gider du ikke at samle dit tøj op, som du har smidt i stuen?”

Teenager:”råbe, råbe, smække dør.”

“Vil du ikke lige bærer din tallerken ud efter dig?”

Teenager:”råbe, råbe, smække dør.”

Den fede kommentar kom den yngste pige så med her forleden, efter sådan en episode : “Er det de der hæmorider som styrer hendes hjerne igen?”

”Jeg tror du mener hormoner, skat…”

Top 5 over ting, som er skod ved en strand

5 ting der er skod ved en strand:

1. sten,

2. sand,

3. vand, som ikke er over 25 grader,

4. brandmænd,

5. en kone som bliver ved med at insistere på, at hun da godt kan tisse på ens ben, fordi man er blevet brændt, og hun engang har hørt at det skulle hjælpe mod brandmandssmerter…

Men overlever jo nok med sådan en udsigt!

Sommerferie på Helgenæs, del 1

Her over det næste stykke tid vil jeg skrive om min sommerferie, med min familie. Hvad vi får tiden til at gå med, når vi hvert år drager 3 uger til et lånt sommerhus i Jylland, som vi har gjort hvert eneste år.

Det er sådan, at jeg ikke bare kan slappe af, når jeg får ferie. Jeg synes altid der er en masse praktiske ting som jeg burde gøre (listen er lang) , men som jeg som regel ikke får gjort. Men lige netop i år var jeg lidt på forkant med nogle af de ting, som jeg plejer at skulle nå i min sommerferie. Ting som, at klippe min 10 km lange hæk (sådan føles det) og male træværket på huset. Så det var med god samvittighed at jeg pakkede hund og børn i bilen, og vendte næsen mod Jylland i år.

Det skal lige siges at der var en anden ting som var lidt anderledes end det plejer: vores ældste datter var for første gang ikke med fra starten, fordi hun skulle arbejde, og kom over efter en uges tid. Min kone kan godt have det lidt svært ved at børnene er ved at blive så stor, men jeg tænkte, fedt så er der plads til grillen. Ja, jeg ved godt at der er grillforbud i Danmark, men man kan vel håbe.

Der er to måder at komme til Jylland på. Man kan sejle fra odden eller man kan køre over Fyn. Vi kører som regel, for så er vi ikke så afhængig af tiden, hvilket er godt for os, vi er jo en børnefamilie. Det tager et sted mellem 4 til 4 1/2 time at køre til Helgenæs, hvor sommerhuset ligger, afhængig af hvor mange pause vi tager. Når vi kører sådan en lang tur, plejer vi at lave en lang playliste som vi kan høre og synge med på, for at få tiden til at gå lidt hurtigere. Men som regel skal der ikke gå meget mere end en halv time, før den første spørger om vi ikke snart skal holde en pause. Vi holder som regel en pause ved Nyborg og får noget at spise.

I år har pigerne på 11 og 13 fået lov til at få en fælles veninde til at komme og besøge os den første uge vi er i sommerhuset. Vi tænkte at det kunne hjælpe lidt på nogle af de små skænderier de har i starten af en ferie, og så kunne det også være hyggeligt. Det gik også godt de første 3 dage. Så kom skænderierne alligevel. Det var nu hyggeligt at have besøg. Deres veninde har aldrig været i Jylland før, så vi ville vise hende nogle af de ting vi plejer at lave. Vi var ved Sletterhage fyr, i Ebeltoft og lave slikkepinde, i Århus og shoppe, Helgenæs sommerfest, ude og flyve med drager, spillede en masse spil, og selvfølgelig ude at bade.

Forsættelse følger…..

Vil mænd have sønner? Hvorfor jeg er ligeglad med mine børns køn

Jeg har fire døtre og mødes ofte af fordommen om at jeg nok helst ville have haft sønner.

Det både undrer og irriterer mig.

For seksten år siden, fødte min kone vores første datter.

Jeg glemmer aldrig da jeg så vores datters ansigt for første gang – det var fascinerende så meget hun lignede mig: samme ansigtsform, samme mørke øjne, flade næse og brede læber.
Jeg er adopteret, og hun var derfor det første menneske jeg nogensinde har set, der lignede mig. Det betød virkeligt meget.

051CF160-95DB-4378-AC41-9B6B566D2FCDDa hun var to, gik hun rundt i camouflage-tshirts med kranier på, spillede sej, så op til sin far, og var svært stolt af at vi ligner hinanden så meget – det holdt ca et år, og så insisterede hun på at ligne en prinsesse konstant
Da hun var tre år fik vi datter nr to, og jeg var en glad far, med en prinsessepige på den ene arm, og en velduftende baby på den anden.
Storesøster var begejstret over at lillesøster havde det (efter hendes mening) eneste rigtige køn, men var svært skuffet over at hun ikke måtte bestemme, at lillesøster skulle hedde Tornerose…

Kort tid efter, kunne min kone – til vores umiddelbare skræk – tisse to røde streger frem på en graviditetstest. Spiral er åbenbart ikke 100% sikker…Nu begyndte spørgsmålene fra omverdenen så: ”IH, vi må da håbe det er en dreng nu!” og ” Nå, I prøver igen, og håber på en dreng?”Det provokerede mig en del, at folk nærmest ikke troede på mine forsikringer om, at jeg faktisk var godt tilfreds med mine to døtre, og bedøvende ligeglad med barn nr tres køn. Hun var så også en pige, men kom heller ikke til at hedde Tornerose.
Pigebarn nr 4 kom til knapt fire år efter – her var folks kommentarer om kønnet nærmest øredøvende.

”Bliver I ved til drengen kommer?” “Puha, stakkels dig som mand, det bliver hårdt!” sagde folk.
Men jeg holder altså på, at jeg er bedøvende ligeglad med ikke at have fået drengebørn, for jeg er far til fire helt forskellige, helt fantastiske mennesker. Det er en gave at have mange børn, at se dem vokse op, og være en del af deres liv, og som adopteret glæder det kig at se glimt af mig selv i dem. Hvad køn de har, er ikke relevant.

Hvad tænker I? Har I selv ønsket noget specifikt mht køn?