Kan man som mand, have for mange sko?

Ja, jeg har en lille sko fetisch. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at købe sko, hvis jeg har pengene til det (hvilket jeg heldigvis ikke har så tit, vil min kone nok sige).

Måske er det fordi, at man med sko kan skille sig lidt ud, uden det bliver for tydeligt.

Jeg har specielt en kærlighed for sneakers og trainers. Jeg kan ikke gå forbi butikker som sælger den type sko, uden jeg lige må kigge ind.

På et tidspunkt måtte jeg lave en aftale med min kone om, at jeg ikke købte et nyt par, uden at smide et gammelt par ud. Med en familie på seks, og en garderobe til os alle på 1 1/2 kvadratmeter, hvor mine sko udgør halvdelen af alle skoene, kan jeg godt se problemet. Nu er jeg så heldig, min kone ikke går op i sko (ja, man forstår det ikke), så hun har ingen ide om, hvor mange sko jeg har, og om jeg køber nye, så min samling er blevet pænt stor. Selv mine børn blev imponeret da jeg stillede dem op for at tage billedet.

Her forleden kom jeg forbi adidas butikken i København. Jeg har ellers gået og sparet op til at blive tatoveret, men så faldt jeg over disse sko, dem måtte jeg have, selv om de kostede hele min opsparing.

De er lavet i samarbejde mellem Pharrell Williams og adidas.

Ti ting om mig

Billedet viser den karakter jeg er, i mit yndlings xbox spil “Pubg”.

Her er ti fuldstændigt random facts om mig.

  1. Jeg har flere sko end min kone.
  2. ….sikkert også end min kone og mine fire døtre, tilsammen
  3. jeg drikker baileys i min kaffe hver gang jeg kan slippe afsted med det. Også om morgenen.
  4. Jeg havde en periode som teenager, hvor jeg gik med eyeliner og rød læbestift, og havde hår som Robert Smith fra The Cure.
  5. Min kone driller mig altid med at jeg har gået til stort set alle sportsgrene i verden. Det er ikke helt sandt, men jeg har gået til: badminton, tennis, fodbold, rock-climbing, orienteringsløb, udspring, karate, breakdance, standard dans og thaiboksning.
  6. jeg spillede som teenager trommer i et indieband der hed: “Fatal girl Friday”
  7. jeg har arbejdet som manager på kaffebar i London.
  8. Jeg kan ikke lide lugten af ost, den giver mig kvalme.
  9. Engang hørte jeg heavy musik, nu hører jeg nok mest pop musik.
  10. Jeg får ofte tårer i øjnene, når jeg ser noget i fjernsynet, som bare er en lille smule sørgeligt (jeg prøver at skjule det ved at sige, at det bare er mine øjne der sveder).

Når kræft pludselig rammer en. Del 3

Min kone og jeg sidder i et rum og venter på svar, på den MR-scanning jeg har fået lavet, der skulle vise om kræften var andre steder end i kæben. I rummet er der en sygeplejerske og tre læger, en fra kæbekirurgisk, en fra plastikkirurgisk og en fra, øre, næse, hals afdelingen. MR-scanning viste heldigvis at kræften ikke har bredt sig, fortæller de ret hurtigt

De skal have fundet ud af hvordan de vil foretage operationen af min kæbe. Det lyder fint tænker jeg, jeg er bare lettet over at det ikke har bredt sig.

Lægerne trækker sig lidt væk og begynder at diskutere mulighederne. Jeg kan høre at stemningen blandt lægerne bliver mere irritabel, og en af lægerne nærmest råber: “det bliver jo grimt hvis vi gør det på den måde!”

Pludselig vender angsten tilbage, jeg har slet ikke tænkt tanken at jeg kunne komme til at se grim ud efter operationen. Jeg har bare været lidt i en choktilstand siden jeg fik diagnosen en uge tidligere, og bare tænkt over at jeg ville ønske jeg ikke skulle skæres i.

Sygeplejersken der er i rummet, synes åbenbart også det er uprofessionelt, og kommer bagefter hen og undskylder. Fuck, det var ubehageligt!

Lægerne bliver endelig enige om hvordan de vil operere mig: de vil skære et snit under kæben langs halsen på Ca. 10 cm, og gennem det fjerne Ca. 7 cm. af kæben indvendig, det vil sige: halvdelen af min underkæbe, med knogle, tandkød og 4 tænder. Kæbeknoglen og tandkødet skal erstattes af min ene skinnebensknogle, og muskel og hud fra mit venstre underben. Operationen er sat til om fem dage.

Den dag gik der mange tanker gennem mit hoved, specielt hvordan jeg vil komme til at se ud efter operationen, og hvor ondt det vil gøre?

Om aftenen ligger jeg sammen med min yngste datter, der på det tidspunkt er 5 år. Vi snakker om min sygdom, og jeg fortælle hende at det nok skal gå, lægerne kan operere det væk, og det er jo ikke noget jeg dør af. Hun fortæller mig så, at hun troede jeg skulle dø, ligesom pigen vi kendte, der havde kræft. Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at begynde at græde. Tænk at hun har gået med de tanker for sig selv i flere dage, uden at sige noget. Jeg troede ellers vi havde fået fortalt børnene at det nok skal gå. Godt vi fik snakket om det.

Forsættelse følger…

Anbefaling af restaurant: “Cocks & Cows”

Min ældste datter, der lige er startet på efterskole, kom hjem i fredags, og vi har ikke set hende i to uger. Jeg ved hun synes det har været lidt hårdt at starte et nyt sted, så jeg tænkte det kunne være hyggeligt at tage ud og spise burger sammen, bare hende og jeg, for det ved jeg hun elsker.

På vej ind til byen, blev vi enige om at tage på “Halifax”, som vi begge to godt kan lide. De laver gode burgere og har et bredt udvalg af pomfritter. Vi elsker nemlig “salt og eddike” pomfritter begge to.

Da vi sidder i toget, kan jeg mærke at hun har brug for at snakke, og det er superhyggeligt, men pludselig er vi ved Dybbølsbro station, og er kørt to stop længere end Valby, hvor “Halifax” ligger. Jeg foreslår at vi står af der, da det er tæt på kødbyen, hvor jeg ved der er et par gode burgerrestauranter.

Cocks & cows

En af de første restauranter vi støder på er “Cocks & Cows”(cocks, står for, cocktails. Bare så der ikke er nogen misforståelser), den har min kone anbefalet efter at have været der med arbejdet. Vi kigger på menukortet. Salt og eddike pomfritter, den tager vi!

Det er et stort sted, med plads til mange mennesker, men på en eller anden måde, er det ok, hyggeligt.

Min datter, som prøver at leve vegetarisk (hvilket er svært, for hun elsker kød), vælger en burger med kylling, hjemmelavet urtedressing og sprøde chips. Jeg vælger en med frilandsgris, sprøde sværd og ølsovs, lidt jyde er man vel stadig, selv om det er over 20 år siden jeg forlod fastlandet. Til sidst men ikke mindst, salt og eddike pomfritter, med chilimayo. Tjeneren er så flink at sige, at en omgang pomfritter til deling sikkert er nok, hvilket det er. Min datter bestiller vand at drikke og jeg en Pepsi.

300 kr. for det hele, og det smager super godt, og man bliver dejlig mæt. Kylling er dejlig saftig og ingredienserne passer godt til. Det samme gælder det for grisen. Efterfølgende har jeg opdaget at man kan få 30% rabat hvis man bestiller bord gennem Early Bird. (Reklamelink). Det gør vi næste gang! Earlybird har iøvrigt også tilbud på “Karma sushi” i Kødbyen, og det er også rigtig godt.

Samlet vurdering: kan helt klart anbefales. 5/5 stjerner

Tak, for en hyggelig dag, til min søde datter.


Fem ting jeg godt kan lide ved vores badekar.

For nogle år siden, fik vi lavet en tilbygning på vores lille hus. Udover behov for mere plads, var en af de ting som vi ville have et stort badeværelse med badekar, og plads til vaskemaskine. Med fem damer, der bruger tid på hårvask, i huset er det nok den bedste beslutning vi har taget.

fem ting jeg elsker ved at have et badekar:

1. Jeg har en time for mig selv. (hvis jeg husker at låse døren)

2. Jeg kan se noget voldeligt på Netflix, fordi der ikke er nogen børn.

3. jeg kan drikke et glas sodavand, uden der er børn som plager.

4. Jeg kan sidde og dampe(e-cigaret), uden der er børn som står og siger, det lugter klamt.

5. Jeg har en time for mig selv.

P. S man kan også lige skriv et blog indlæg!

Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 4

Den her tatovering skal symboliser os som familie. Vi havde fået de tre børn, vi skulle have. Så jeg tænkte hvordan kan jeg vise det. At vi senere fik et barn mere, var ikke helt planlagt.

Sværd forbindes ofte med våbenskjold. Så jeg ville lave mit eget.

Så mit familie våbenskjold kom til at se sådan ud: Tre sværd der går gennem mit hjerte, med pigernes forbogstaver. Min kones navn på et banner rundt om hjertet.

Når kræft pludselig rammer en. Del 2

Der sidder jeg så, og har fået at vide jeg har kræft. Jeg kan se på min kone hun bliver ked af det, og for et kort øjeblik går tingene ligesom i stå.

Det føles ikke virkeligt, det er lidt som at se en film, hvor et ægtepar lige har fået at vide manden har fået kræft. Så begynder tankerne at køre rundt i hovedet på mig.

Jeg kan høre min kone begynde at stille en masse spørgsmål: Hvor meget har det bredt sig? skal jeg have kemoterapi? hvor farligt er det? osv. Jeg hører det, og så hører jeg det ligesom ikke alligevel. Jeg får slet ikke selv spurgt om noget.

Jeg får en tid til en MR-scanning dagen efter, så de kan se om det har bredt sig, og først derefter vil de kunne sige hvad de vil gøre. Men det i kæben skal opereres væk hurtigt, så det ikke breder sig, for nu hvor der er blevet rodet med det kan det være blevet mere aggressivt.

På vejen hjem fra hospitalet, bliver vi enige om at vi vil lave noget god mad til pigerne, og så fortælle dem det efter. Vi lavede brunch til aftensmad, for det elsker de.

Jeg vil lige sige der findes ikke noget rigtigt tidspunkt eller nogen nem måde at sige det på. Specielt ikke når vi et halvt år forinden, har oplevet, vores bedste venners datter dø af kræft. Så selv om vi prøver at forklare dem, at lægerne regner med at det kan fjernes ved en operation, og at de ikke tror det har bredt sig, blev pigerne utroligt kede af det og bange. Jeg var jo også selv bange og rystet.

Forsættelse følger…