Made in Korea. Del 1

Jeg er født i Korea, men blev adopteret til Danmark som fire måneder gammel.

Når man er adopteret, er det ofte man bliver spurgt om hvor man kommer fra? Det bliver jeg stadig spurgt om.

Jeg er opvokset i en lille by i Jylland, hvor alle vidste hvem jeg var og hvor jeg kom fra, så det var først da jeg flyttede hjemmefra, jeg blev i tvivl om hvad folk mente, når de spurgte hvor jeg kom fra.  Når jeg svarede:”jeg kommer fra en lille by der hedder Hammel”, og senere, måtte tilføje, “i Jylland” fordi jeg flyttede til København, blev jeg ofte overrasket over, at de mente, hvilket land jeg stammer fra.

Jeg er som barn ikke blevet drillet fordi jeg så anderledes ud. Jeg havde mange venner, og følte mig ikke forkert.

Min mor har altid sagt, at hvis nogen sagde noget om mine skæve øjne, skulle jeg bare siger at de havde store næser. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg ikke havde lyst til at gøre andre opmærksom på, at min næse var lille og flad, så jeg synes det var en dårlig ide’ min mor havde.

Det var først da jeg blev teenager, det begyndte at fylde meget, at jeg så anderledes ud. Jeg ved godt at de fleste får et mindre sammenbrud i teenage-alderen. Jeg tror bare at fordi jeg i forvejen ikke så ud som de andre, kunne jeg lige så godt gå all the way.

Så jeg gjorde virkeligt meget for at se helt anderledes ud. Det var bl.a på det tidspunkt jeg havde min “The Cure” periode. For dem der ikke ved hvad det vil sige, så er det touperet hår, øjenmakeup og læbestift. Jeg har desværre ikke nogen billeder af mig, fra den tid. Af en eller anden grund, mente mine forældre ikke at jeg var foto materiale…

Jeg fik også ring i næsen, som min mor i øvrigt måtte kaste op over da hun så den (min forældre er meget konservative).

Så var der min hanekams periode og min “gå-med-nederdel periode”, for det var da noget som kunne provokere folk. Derefter blev det lidt mere afdæmpet, men jeg havde stadig brug for at identificere mig som en type, om så det var grunge eller indie stil, måtte jeg skille mig ud, og jeg festede ret hårdt da jeg var helt ung.

Jeg havde svært ved at finde ud af hvem jeg var, som person. Jeg ville ikke være den jeg var. Senere kan jeg godt se, at jeg har prøvet at flygte fra den virkelighed, som jeg havde så svært ved at acceptere: at jeg var dansker, og følte mig dansk, men ikke så dansk ud.

Forsættelse følger….