Home workout app, test

Nu er det Ca. et halvt år siden, jeg blev opereret i foden og jeg savner at lave noget motion. Jeg synes det svært at få tid til det i hverdagen, som hurtigt bliver fyldt ud med arbejde, børn og kone. Det er i hvert fald min undskyldning, for ikke at tage op og træne thaiboxing.

Nu har jeg besluttet mig for at teste en app, som hedder “home workout “, for at se om det virker eller om det bare er noget crap med de trænings app’s man kan hente.

Det program jeg har valgt i “home workout” app’en er “full body”. Jeg starter på mellemniveau, og har tænkt mig at gå i gang d. 1.12.18. Ja, jeg ved godt det er lidt ambitiøst her i julemåneden, men jeg kan lige så godt komme i gang. Det bliver jo ikke nemmere efter jul.

Jeg tænker jeg vil give en jævnlig update, hvis I skulle være interesserede?

Mit mål er at få en mere tonet og stærkere krop.

Mine mål:

højde: 170 cm

Vægt: 59 kg.

Arm: 31,2 cm

Mave: 84,5 cm

Bryst: 90,5cm

Ben: 50,3 cm

Er der nogen af Jer der har erfaring med at træne via apps?

Planer for weekenden.

Lige før sommerferien, døde vores store birketræ. Vores søde nabo var så flink at tilbyde, at skære det ned her til efteråret, i bytte for en god middag.

Det er nu tre uger siden det blev skåret ned, og jeg mangler bare at fjerne det fra haven, samt hugge de store stykker til brænde, noget jeg selv skal gøre.

De sidste to weekender, har jeg haft aftaler, så denne weekend tænkte jeg, at jeg skulle tage mig sammen, til at gør det.

“Desværre” er jeg blevet syg. Så må jeg se hvornår jeg så har “tid”. Hvor er det bare ærgerligt. Jeg havde sådan glædet mig, NOT.

Made in Korea. Del 1

Jeg er født i Korea, men blev adopteret til Danmark som fire måneder gammel.

Når man er adopteret, er det ofte man bliver spurgt om hvor man kommer fra? Det bliver jeg stadig spurgt om.

Jeg er opvokset i en lille by i Jylland, hvor alle vidste hvem jeg var og hvor jeg kom fra, så det var først da jeg flyttede hjemmefra, jeg blev i tvivl om hvad folk mente, når de spurgte hvor jeg kom fra.  Når jeg svarede:”jeg kommer fra en lille by der hedder Hammel”, og senere, måtte tilføje, “i Jylland” fordi jeg flyttede til København, blev jeg ofte overrasket over, at de mente, hvilket land jeg stammer fra.

Jeg er som barn ikke blevet drillet fordi jeg så anderledes ud. Jeg havde mange venner, og følte mig ikke forkert.

Min mor har altid sagt, at hvis nogen sagde noget om mine skæve øjne, skulle jeg bare siger at de havde store næser. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg ikke havde lyst til at gøre andre opmærksom på, at min næse var lille og flad, så jeg synes det var en dårlig ide’ min mor havde.

Det var først da jeg blev teenager, det begyndte at fylde meget, at jeg så anderledes ud. Jeg ved godt at de fleste får et mindre sammenbrud i teenage-alderen. Jeg tror bare at fordi jeg i forvejen ikke så ud som de andre, kunne jeg lige så godt gå all the way.

Så jeg gjorde virkeligt meget for at se helt anderledes ud. Det var bl.a på det tidspunkt jeg havde min “The Cure” periode. For dem der ikke ved hvad det vil sige, så er det touperet hår, øjenmakeup og læbestift. Jeg har desværre ikke nogen billeder af mig, fra den tid. Af en eller anden grund, mente mine forældre ikke at jeg var foto materiale…

Jeg fik også ring i næsen, som min mor i øvrigt måtte kaste op over da hun så den (min forældre er meget konservative).

Så var der min hanekams periode og min “gå-med-nederdel periode”, for det var da noget som kunne provokere folk. Derefter blev det lidt mere afdæmpet, men jeg havde stadig brug for at identificere mig som en type, om så det var grunge eller indie stil, måtte jeg skille mig ud, og jeg festede ret hårdt da jeg var helt ung.

Jeg havde svært ved at finde ud af hvem jeg var, som person. Jeg ville ikke være den jeg var. Senere kan jeg godt se, at jeg har prøvet at flygte fra den virkelighed, som jeg havde så svært ved at acceptere: at jeg var dansker, og følte mig dansk, men ikke så dansk ud.

Forsættelse følger….

Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 5

Hvad gør man, når man lige pludselig finder ud af at man skal have barn nummer fire (ikke planlagt), og allerede har lavet en tatovering, som viser at man har tre børn?

Jeg fik lavet nøglen til mit hjerte, med hendes forbogstav. Fire takker, der symboliser fire børn og et lille hjerte.

10 ting min kone og jeg har til fælles.

1. Vi elsker at se Tv-serier sammen. (lige for tiden ser vi 2 serier. Et historisk drama på Netflix, som foregår i Spanien, “havets katedral”. Den anden vi ser, er en fantasy serie på HBO, “A discovery of witches”.)

2. Vi elsker at gå ture sammen. (når vi engang imellem får passet vores børn, og vi kan gå ud og spise, går vi ofte det meste af vej ind til byen, en tur på 4-5 km.)

3. Vi elsker at spise god mad. (vi kan godt lide at prøve nye steder at spise sammen.)

4. Vi elsker at være dovne. (at vi er dovne, kan man vi på vores rod i huset og på det vi kalder en “naturhave”. Det er tit vi siger til hinanden:”nu skal vi også gøre noget ved det rod”, men det bliver som regel bare ord. Selv vores børn, synes at vi til tider bor lidt klamt.)

5. Vi elsker at holde fest. (vi har altid været glade for at holde fest, og prøver at holde fest mindst en gang om året. Den sidste fest vi holdte, var en cocktail og Hawaii fest.)

6. Vi elsker musik og koncerter. (der er meget musik vi begge to lide, og der er selvfølgelig også noget hvor vi ikke deler samme smag. Den sidste koncert vi var til sammen, var “U2” i Royal Arena.)

7. Vi elsker at spille bræt- og kortspil. (lige for tiden spiller vi et kortspil der hedder, “Exploding Kittens”, og et brætspil der hedder, “Pandemic”, hvor det gælder om at samarbejde, for at vinde. Kan anbefales hvis man har nogle dårlige tabet i familien.)

8. Vi elsker cola. (min kone drikker Cola zero, og jeg drikker Pepsi. Fælles er det, at vi drikker alt for meget.)

9. Vi har samme humor. (vi var en gang i babybio, hvor de viste en komedie. Vi var tydeligvis de eneste som synes den var sjov. Til gengæld blev der kigget ondt på os, fordi vi grinte så højt. Den 27. oktober, skal vi sammen ind og se “Anden” i Royal Arena.)

10. Vi har samme uddannelse.

10 ting min kone og jeg ikke har til fælles.

1. Jeg kan godt lide at køre bil. Min kone hader at køre bil. (Da min kone begyndte at tage kørekort, tænkte jeg:” fedt, så kan vi kører lange ture sydpå!” Det er bare lidt svært når hun hader motorvej, og helst ikke kører over 70kmt.)

2. Min kone kan rigtig godt lide ost. Jeg hader ost. ( jeg løber forbi stanken fra ostehandlere, imens jeg prøver at holde vejret)

3. Jeg kan rigtig godt lide leverpostej. Min kone hader leverpostej. (min kone får opkastfornemmelse, hvis hun kan lugte jeg har spist leverpostej)

4. Min kone husker alt. Jeg glemmer alt. (jeg kan få en indkøbsseddel med 3 ting, og alligevel glemmer jeg 1 af tingene. Hun husker noget jeg sagde for ti år siden.)

5. Jeg elsker at købe sko. Min kone hader at købe sko. (jeg tror jeg har købt min kones sko, de sidste 8 år)

6. Min kone elsker at læse bøger. Jeg synes det er kedeligt. (når jeg læser, skal der helst være et mord, inden for de 2 første sider, ellers mister jeg interessen)

7. Jeg er rigtig glad for min Xbox. Min kone er til tider meget træt af den. (det gælder specielt når jeg har fået et ny spil)

8. Min kone elsker at rejse. Jeg synes det er dyrt og besværligt. (min kone bliver altid helt vildt stresset dagen før vi skal rejse, og farer rundt. Og jeg får ofte tanken, at de penge, kunne vi godt have brugt på noget mere fornuftigt. F.eks sko)

9. Jeg er sirlig. Min kone er sjusket (og klumpet). (tryk på linket, hvis du vil vide hvor klumpet)

10. Min kone bekymrer sig meget. Jeg bekymrer mig næsten aldrig. (min kone ser altid det værste for sig, og har mange tanker om fremtiden. Jeg er nok mere typen, der tager en dag af gangen, hvilket nok heller ikke er det smarteste i verden)

Når kræft pludselig rammer en. Del 4

Det er dagen før operationen, og min kone og jeg ankommer til rigshospitalet om morgenen. Vi skal snakke med en læge og en sygeplejerske, som fortæller os om forløbet inden og efter operationen: hvornår jeg skal begynde at faste, om narkosen, at jeg ikke vil kunne tale når jeg vågner, pga. alle de slanger der går gennem mit luft- og spiserør, og at jeg skal regne med at blive på hospitalet 2-3 ugers tid efter operationen.

Derefter snakker vi med en læge, der forklarer hvilke gener der eventuelt kunne være efter jeg er blevet opereret. Ud over at jeg vil have ondt i ben og kæbe, kan det være at mine tæer vil krølle sig sammen, hver gang jeg bøjer mit ben, hvilket var normalt hos unge mennesker, efter den type operation. Det eneste gode jeg hørte ved den sætning, var unge mennesker.

Jeg vil med stor sandsynlighed blive lam i højre side af underkæben, og det vil mærkes underligt inde i munden, fordi de ville bruge huden fra mit ben, til at sætte hen over den nye knogle, som en midlertidig lukning. Senere vil man fjerne det yderste lag af huden og erstatte det med hud fra ganen. Jeg skulle bare være glad for at jeg ikke havde hår på benene, for det ville blive ved med at vokse inde munden, indtil det nye hud kommer på… Tanken om at skulle barbere sine gummer, er ikke rar.

Jeg skal i fuld narkose og skal faste fra om aftenen, så vi beslutter os at finde et hyggeligt sted at spise, for der vil komme til at gå lang tid før jeg vil kunne spise fast føde igen. Vi finder en lille indisk restaurant på nordre frihavnsgade, hvor vi sidder og græder lidt sammen, og prøver at sige til hinanden at det hele nok skal gå. Men sandheden er, at ingen af os ved hvordan det kommer til at blive. Og fantasier omkring hvordan det vil gå, er der nok af.

Jeg ved at min kone er nødt til at tage hjem om aftenen, og jeg ikke ser hende igen før efter operationen. Det var nok den længste og mest ensomme nat jeg nogensinde har oplevet.

Jeg bliver vækket tidligt den næste morgen for at blive gjort klar til operationen og narkosen. Det var ikke mange timers søvn det blev til.

Jeg bliver kørt ned til operationsstuen i en seng. Det hele virker lidt overdrevet, for mine ben fejler jo ikke noget, men det har vist noget med hospitalsprocedurer at gøre. Mens jeg ligger der og venter på at komme ind på operationsstuen, tror jeg at det går op for mig, at nu er det alvor, og jeg har måske mest lyst at løbe min vej, og spørge om vi ikke kan vente. Fuck, jeg savner min kone.

Inde på operationsstuen, bliver jeg tilkoblet diverse maskiner og har slanger stikkende ud alle mulige steder, føler jeg. Det hele virker lidt uvirkeligt, og jeg får igen følelsen af, at det hele er en film.

Narkose lægen spørger patienten om han er klar. Patienten fremstammer et usikkert, ja. Så bliver han bedt om, langsomt at tælle ned fra 10.

10, 9, 8, 7,.. Mere når patienten ikke at tælle til, før alt bliver sort.

Forsættelse følger…