Hvorfor er det lige man skal bruge tid på at dække gulvet til, når man skal male?

Jeg har været ind på det før: min kone og sirlighed, går ikke hånd i hånd.

For nogle uger siden besluttede vi os for blandt andet at male vores trappeopgang,  for den trængte. Væggene blev pæne. Min kone synes bare ikke der var nogen grund til at dække trappen til. Hvilket resulterer i at den nu skal afhøvles. Altså, hvis vi ikke bare vælger at leve med pletterne. Det gør vi nok.

Bare en hurtig tur til Ikea.

Jeg ved ikke om I har det som mig, men når jeg tænker på Ikea, så bliver jeg helt træt og håber på, det er noget som kan overståes hurtig.

Vi har længe skulle købe en ny seng til vores næstældste datter. Jeg har faktisk gået og trukket det lidt ud fordi jeg vidste at det nok ville kræve en Ikea tur.

Jeg fik så endelig taget mig sammen til at tage derud. Jeg tænkte at hvis vi på forhånd vidste nogenlunde hvad vi skal have, kunne det højeste tage 1 1/2 time, med køreturen frem og tilbage.

Vi skrev en seddel med de ting vi lige stod og manglede derfra og kiggede på mulige bud på en seng, på Ikeas hjemmeside.

Jeg tog selvfølgelig fejl. 3 1/2 time og to portioner kødboller, tog det mig og min datter, at tage i Ikea.

Så mangler vi jo bare at samle sengen.

Jeg tror faktisk aldrig jeg prøvet en tur til Ikea, som har varet under to timer,, eller kostet under 700 kroner i servietter og stearinlys, har I?

Fem ting jeg godt kan lide ved vores badekar.

For nogle år siden, fik vi lavet en tilbygning på vores lille hus. Udover behov for mere plads, var en af de ting som vi ville have et stort badeværelse med badekar, og plads til vaskemaskine. Med fem damer, der bruger tid på hårvask, i huset er det nok den bedste beslutning vi har taget.

fem ting jeg elsker ved at have et badekar:

1. Jeg har en time for mig selv. (hvis jeg husker at låse døren)

2. Jeg kan se noget voldeligt på Netflix, fordi der ikke er nogen børn.

3. jeg kan drikke et glas sodavand, uden der er børn som plager.

4. Jeg kan sidde og dampe(e-cigaret), uden der er børn som står og siger, det lugter klamt.

5. Jeg har en time for mig selv.

P. S man kan også lige skriv et blog indlæg!

Tømmermænd: jeg drikker aldrig igen!

Hvad var det lige, som gik galt?

I går var jeg til 40 års fødselsdag. Min kone og jeg lovede på forhånd hinanden, at tage det med ro, fordi vi i dag skal op og sende vores ældste datter på efterskole. Hvilket i sig selv bliver lidt hårdt, og tømmermænd er unødvendige oveni.

Alt gik godt, indtil der skulle cocktails på bordet. Jeg skulle hjælpe dem, der lavede cocktails med opskrifter og vise dem hvordan det skulle gøres. For at se om det er den rigtige blanding, bliver man jo nødt til at smage… Derefter gik det så ned af bakke, med at holde det vi lovede, og vi var hjemme 04, og ikke spor ædru.

Jeg tror, jeg har fået en slags influenza. Jeg skal aldrig drikke igen!

Noget om hvorfor vi fik hund

Som barn voksede jeg op med hund i huset, og har altid syntes at det var sjovt og hyggeligt.

For et år siden fik vi en hund. Min kone ville egentlig gerne have haft et barn mere, men jeg synes at 4 måtte være nok. Mellempigerne havde på det tidspunkt plaget længe om at få en hund, så jeg tænkte, at det kunne erstatte, det at få et barn mere for konen.

For at finde ud af hvilken type hund vi ville have, måtte vi sætte nogle kriterier op.

1. Det skulle selvfølgelig være en familiehund, en som godt kunne lide børn.

2. Den skulle ikke have et højt motionsbehov, da vi er nogle dovne mennesker.

3. Det skulle være en mellemstørrelse hund, gerne til den lille side, så det ikke kræver en skovl, at samle dens lort op.

4. Den måtte godt være grim, faktisk skulle den være grim. Folk måtte gerne stoppe og tænke, “nårh, en grim hund.”

Efter nogen søgen, fandt vi så en hund, der mere eller mindre, opfyldte de behov: en boston terrier. De eneste minusser vi lige kunne se var, at den snorkede, den kunne have en sart mave, og at det var en terrier, som vi vidste kunne være ret stædig. Til gengæld var den doven, kælen, ikke-gøende, glad for at lege og havde en fin størrelse.

Vi endte med at købe en “brugt” hund, det vil sige at den var et år gammel da vi fik ham. En familie kunne ikke have ham mere, og vi var heldige at nogen fortalte os om det, så vi kunne købe ham. Det passede os fint at få en ung hund, for så slap vi for pottetræning, og gnaven i møbler.

Er det så, som jeg håbede? Ja. Han snorker som en fuldvoksen havnearbejder, nok til at holde os vågen; er stædig som bare fanden, og hans sarte mave gør, at han næsten altid skal tørres i røven, når han har været ude at skide.

Det er lidt som at få et lille barn igen, men det er også rigtig hyggeligt at have en man kan nusse og lege med.

Han holder øje med om der kommer nogen, og når man kommer hjem bliver han superglad for at se en, hvilket er dejligt, så er der i det mindste nogen man kan få lidt opmærksomhed fra.

Winston vi elsker dig.

Surt vasketøj

Vågnede i nat fordi jeg skulle tisse (som man jo skal, når man kommer op i alderen). Eller også var det fordi, vi havde gæster i går aftes, og fik lidt at drikke. Nå, men jeg kommer ud på badeværelset, og ser at der ligger tøj i vaskemaskinen. Øv, har vi glemt at tørre det, var min første tanke. Så i min træthed, stikker jeg hånden ind, tager noget vasketøj ud, og tager en god sniffer, for at se om det lugter surt. Det gjorde det, men ikke på den våde måde, men mere på den brugte måde. Endnu værre ser jeg det er underbukser. dobbelt øv!