Når kræft pludselig rammer en. Del 2

Der sidder jeg så, og har fået at vide jeg har kræft. Jeg kan se på min kone hun bliver ked af det, og for et kort øjeblik går tingene ligesom i stå.

Det føles ikke virkeligt, det er lidt som at se en film, hvor et ægtepar lige har fået at vide manden har fået kræft. Så begynder tankerne at køre rundt i hovedet på mig.

Jeg kan høre min kone begynde at stille en masse spørgsmål: Hvor meget har det bredt sig? skal jeg have kemoterapi? hvor farligt er det? osv. Jeg hører det, og så hører jeg det ligesom ikke alligevel. Jeg får slet ikke selv spurgt om noget.

Jeg får en tid til en MR-scanning dagen efter, så de kan se om det har bredt sig, og først derefter vil de kunne sige hvad de vil gøre. Men det i kæben skal opereres væk hurtigt, så det ikke breder sig, for nu hvor der er blevet rodet med det kan det være blevet mere aggressivt.

På vejen hjem fra hospitalet, bliver vi enige om at vi vil lave noget god mad til pigerne, og så fortælle dem det efter. Vi lavede brunch til aftensmad, for det elsker de.

Jeg vil lige sige der findes ikke noget rigtigt tidspunkt eller nogen nem måde at sige det på. Specielt ikke når vi et halvt år forinden, har oplevet, vores bedste venners datter dø af kræft. Så selv om vi prøver at forklare dem, at lægerne regner med at det kan fjernes ved en operation, og at de ikke tror det har bredt sig, blev pigerne utroligt kede af det og bange. Jeg var jo også selv bange og rystet.

Forsættelse følger…

2 thoughts on “Når kræft pludselig rammer en. Del 2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s