Hvad var det lige, som gik galt?
I går var jeg til 40 års fødselsdag. Min kone og jeg lovede på forhånd hinanden, at tage det med ro, fordi vi i dag skal op og sende vores ældste datter på efterskole. Hvilket i sig selv bliver lidt hårdt, og tømmermænd er unødvendige oveni.
Alt gik godt, indtil der skulle cocktails på bordet. Jeg skulle hjælpe dem, der lavede cocktails med opskrifter og vise dem hvordan det skulle gøres. For at se om det er den rigtige blanding, bliver man jo nødt til at smage… Derefter gik det så ned af bakke, med at holde det vi lovede, og vi var hjemme 04, og ikke spor ædru.
Jeg tror, jeg har fået en slags influenza. Jeg skal aldrig drikke igen!