Når mænd er imod hjemmefødsler, og fem gode grunde til at jeg har været glad for det som far

Alle vores piger, er født hjemme i vores stue. I Danmark er det kun 1-2% der vælger det hvert år, så det er et emne folk spørger ind til. Jeg har hørt kvinder sige flere gange at de også gerne ville have haft en hjemmefødsel, men deres partner har været imod.

Personligt synes jeg, at det er den person der skal have ondt, der skal have lov til at vælge hvor og hvordan hun helst vil det, og så må man bakke op om det. Alligevel vil jeg stadig sige, at jeg har været superglad for at min kone ville føde hjemme, for der er mange ting der er nemmere og rarere for partneren hjemme.

Gode grunde til hjemmefødsel, også for partneren :

– Man har fri adgang til egen seng, bad, toilet og vigtigst: køleskab.

– Man er på hjemmebane og kan nemmere hjælpe sin fødende kone ud under den kendte bruser eller foreslå hende at læne sig ind over spisebordet.

– ingen hasarderet kørsel med ve-ramt passager og svedige hænder på rattet.

– der er praktiske småopgaver, så man føler sig til nytte. Lave kaffe til jordemoder, finde håndklæder, fylde vand i fødekar osv. Det er rart at have lidt at kunne gøre konkret.

– man føler sig inddraget. Jordemoderen spørger en om vej og hjælp, ikke omvendt, og når barnet er født og alt er godt, er man sammen om at finde ud af det.

Er det ikke farligt at føde hjemme?

Det er ikke mere farligt end at føde på hospital, for jordemoderen har mere tid, og er mere opmærksom, så ethvert tegn på at noget er ved at være bare lidt unormalt, ville føre til en overflytning til hospital. Google selv statistikker eller læs om Hollands hjemmefødselsordninger. Mange jordemødre føder også hjemme.

Og svineriet?

Det er jo ikke fordi der kommer blod og splat op og ned ad væggene. En stak gamle håndklæder og noget overdækningsplast til sofaen, og så er der ikke mere oprydning end at smide det i en sort sæk bagefter.

Jaja, men er der ingen minusser ved det?

Det eneste minus jeg nogensinde har oplevet ved en hjemmefødsel, var efter første fødsel, hvor vi vågnede med babyen og fandt klam moderkage i margretheskål på køkkenbord. Jordemoder havde lovet at tage den med, men glemt den.
Min kone var sentimental og syntes ikke vi bare kunne smide den ud, men jorden var frossen, så den røg i fryseren til foråret. Da det så blev forår, tog jeg den med ud for at begrave den under æbletræet, men den klamme ting begyndte at tø, og jeg stod og forsøgte ikke at knække mig, mens den dryppede blod. Ad!
De andre gange har jordemødrene heldigvis husket den!

Ellers synes jeg ikke der har været noget skidt. Det har været de 4 største oplevelser jeg har haft i mit liv – og jeg ærgrer mig lidt over aldrig igen at skulle opleve det der helt vidunderlige med at se sit nye lille barn for første gang. Fuck – det er altså stort!