Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 1

Tatoveringer har altid fascineret mig, så jeg nåede da også kun lige at blive 18 år før jeg fik min første. Jeg havde ikke rigtig noget forhold til motivet jeg fik lavet, den skulle bare have et orientalsk look. Så jeg fik lavet en lille drage.

Da jeg mødte min kone for 21 år siden, var vi begge optagede til anden side, men det er en helt anden historie, som I måske kan få på et andet tidspunkt.

Vi forelskede os alligevel stormende i hinanden, og selv om vi prøvede at “gøre det rigtige” og holde os fra hinanden, blev vi kærester efter et halvt år.

Da hun flyttede ind hos mig var det den bedste dag nogensinde. Dagen efter fik hun lavet en tatovering magen til min, for at vise at vi hørte sammen.

På den måde fik min tatovering pludselig stor betydning for mig.

Da jeg er adopteret fra Korea, og ikke har noget biologisk historie, besluttede jeg mig for, at fremover skulle mine tatoveringer have en særlig personlig betydning, som fortalte noget om mig og min familie.

Er der nogen af jer der har tatoveringer der betyder noget særligt for Jer? Fortæl endelig om dem, jeg synes det er spændende!

10 thoughts on “Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 1

  1. Jeg har en tatovering med min ekskærestes navn i et hjerte. Den fortryder jeg. Dit indlæg er meget rørende. Jeg ser frem til mere. Du er nu min nye yndlingsblog og jeg læser alt du skriver!

    Like

  2. Hvor er det fedt! Jeg ELSKER tatoveringer med historie! Og en fed måde at du laver din egen historie på!
    Jeg har selv to. Den ene er en Amager nummerplade fra dengang, de var the shit. Men jeg har selv tegnet den. Det er et abstrakt træ, med et rune D i midten. Som for at minde mig om, at jeg er mit eget træ. Jeg elsker den stadig.
    Da jeg fik kontrakt på min første bog, så fik jeg en skrivefjer på underarmen. Den hårde del af fjeren ligger lige oven i min blodåre, fordi skrivningen løber i mit blod. Måske lidt tacky, men jeg elsker den 😍

    Liked by 1 person

  3. Jeg har fem stjerner på mit håndled… En for hver af mine børn, hvoraf den ene, min første datter ikke lever med os her på jorden mere, vi mistede hende da hun var et halvt år. De andre fire lever i bedste velgående. På min tatovering er de alle lige – det kan jeg godt lide 🤗

    Like

  4. Jeg har ingen, endnu… Jeg har siden jeg var 20-21 haft et ønske om livets træ på indersiden af underarmen. Nu ønsker jeg det sammen, men med tilføjelsen af to små fugle i træet (for vores to levende drenge) og to små fugle der flyver fra træet (for vores to døde piger).
    Jeg kan ikke helt beslutte mig for om den “bare” skal være sort eller om den skal være i mange farver.

    Like

    1. Jeg er ked af at høre det med dine piger. Jeg synes det lyder som en god idé, med træet og en god måde at mindes de piger på. Det med om den skal være i farver, er nok en smags sag. Jeg er selv til sorte tatoveringer, men har dog et hjerte som er rødt

      Like

  5. Jeg er helt ny på din blog, men har fulgt med hos din kone længe, så måske du allerede har skrevet om dette. Men ellers kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse om, hvordan det har været for dig at være adopteret, hvis det er noget du vil skrive om. Min mand og jeg er ved at blive godkendt som adoptivforældre, og jeg suger derfor til mig af fortællinger der kan give mig et bredere billede af, hvordan livet kan blive for vores- forhåbentlig – fremtidige barn/børn.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s