Når kræft pludselig rammer en. Del 1.

Pludselig siger de, at man har fået kræft.

For Ca. 3 år siden, fik jeg konstateret kræft i kæben. Jeg vil gerne fortælle om hvordan det var for mig, hvordan de fandt ud af det, hvordan forløbet var og nogle af de tanker og oplevelser jeg havde omkring det.

For Ca. 5 år siden lagde jeg pludselig mærke til at der var kommet en lille bule på indersiden, i den nederste del, i højre kæbeside. Min kone bad mig omgående at få det undersøgt. Jeg tænkte at det nok ikke var noget alvorligt, så der skulle gå et par måneder, hvor min kone gentagne gange bad mig om at gå til læge, før jeg tog mig sammen.

Hos lægen kunne man ikke give mig nogen anden forklaring end, at det nok var en tand som aldrig skulle have været der, så jeg skulle opsøge min tandlæge og få tage et røntgenbillede.

Jeg blev selv lidt nysgerrig på hvad det kunne være, så jeg fik hurtigt bestilt en tid hos tandlægen. Hos tandlægen fik jeg så at vide det ikke var unormalt, at man kunne få små buler på indersiden af kæben, så jeg tænkte, fint og gjorde ikke mere ved det. Tandlægen tog ikke røntgen.

Der gik så næsten 2 år, og et tandlægeskifte før der skete noget. Det var min nye tandlæge, som syntes at den bule jeg havde så lidt underlig ud, og ville derfor gerne tag et røntgenbillede af det. Jeg kan huske, jeg tænkte, at det vel ikke kunne skade. Da hun kom tilbage, efter hun havde kigget på billedet, kunne jeg godt se at hun så alvorlig ud. På billedet kunne man se en mørk skygge i højre side, og hun fortalte mig, at noget var ved at æde min kæbe op. Der var ingen rødder på tænderne og kun en tynd stribe knogle nederst. Hun kunne ikke med sikkerhed sige hvad det var, men muligvis en kæbebakterie, men ville henvise mig til kæbekirurgisk afdeling på rigshospitalet, så de kunne tage en biopsi.

Jeg fik taget en biopsi i juni 2015. Til jer som ikke ved hvad en biopsi er, så skærer man et stykke ud, af det man gerne vil tage en prøve af, og jeg kan lige så godt sige det som det er: det var superubehageligt at få lavet i munden. Min højre side af kæben var hævet i 2 uger. Nå, men efter en 3 ugers tid, skulle jeg så ind og have svar. Det skal lige siges at jeg stadig regnede med, at det er en kæbebakterie jeg har. Det samme har de også tænkt på rigshospitalet, da jeg fik taget biopsien.

Det viser sig så, at de ikke kan finde ud af hvad det er, ud fra den prøve de har taget, men er sikker på at det ikke er den bakterie, de troede det var, og de mener heller ikke det er kræft. De er nødt til at lave en ny større biopsi, for at være helt sikker. De har ingen tider før en gang til september. Så den sommer, tænkte jeg meget på, hvad det så kunne være.

Den 11. September 2015 fik jeg taget den anden biopsi, og efter Ca. 2 uger skulle jeg ind og have svar. Min kone tog med, for at stille de rigtige spørgsmål, fordi jeg ofte glemmer det, og uanset hvilken diagnose jeg fik, skulle jeg igennem en operation, så meget vidste jeg.

Jeg har svært ved helt at huske hvordan jeg reagerede, da de fortalte det var kræft. Jeg husker det som, at jeg prøvede at bevare roen, så jeg ikke gjorde min kone alt for bange. Men pludselig, var jeg en kræftpatient.

Forsættelse følger…

Tømmermænd: jeg drikker aldrig igen!

Hvad var det lige, som gik galt?

I går var jeg til 40 års fødselsdag. Min kone og jeg lovede på forhånd hinanden, at tage det med ro, fordi vi i dag skal op og sende vores ældste datter på efterskole. Hvilket i sig selv bliver lidt hårdt, og tømmermænd er unødvendige oveni.

Alt gik godt, indtil der skulle cocktails på bordet. Jeg skulle hjælpe dem, der lavede cocktails med opskrifter og vise dem hvordan det skulle gøres. For at se om det er den rigtige blanding, bliver man jo nødt til at smage… Derefter gik det så ned af bakke, med at holde det vi lovede, og vi var hjemme 04, og ikke spor ædru.

Jeg tror, jeg har fået en slags influenza. Jeg skal aldrig drikke igen!

Noget om hvorfor vi fik hund

Som barn voksede jeg op med hund i huset, og har altid syntes at det var sjovt og hyggeligt.

For et år siden fik vi en hund. Min kone ville egentlig gerne have haft et barn mere, men jeg synes at 4 måtte være nok. Mellempigerne havde på det tidspunkt plaget længe om at få en hund, så jeg tænkte, at det kunne erstatte, det at få et barn mere for konen.

For at finde ud af hvilken type hund vi ville have, måtte vi sætte nogle kriterier op.

1. Det skulle selvfølgelig være en familiehund, en som godt kunne lide børn.

2. Den skulle ikke have et højt motionsbehov, da vi er nogle dovne mennesker.

3. Det skulle være en mellemstørrelse hund, gerne til den lille side, så det ikke kræver en skovl, at samle dens lort op.

4. Den måtte godt være grim, faktisk skulle den være grim. Folk måtte gerne stoppe og tænke, “nårh, en grim hund.”

Efter nogen søgen, fandt vi så en hund, der mere eller mindre, opfyldte de behov: en boston terrier. De eneste minusser vi lige kunne se var, at den snorkede, den kunne have en sart mave, og at det var en terrier, som vi vidste kunne være ret stædig. Til gengæld var den doven, kælen, ikke-gøende, glad for at lege og havde en fin størrelse.

Vi endte med at købe en “brugt” hund, det vil sige at den var et år gammel da vi fik ham. En familie kunne ikke have ham mere, og vi var heldige at nogen fortalte os om det, så vi kunne købe ham. Det passede os fint at få en ung hund, for så slap vi for pottetræning, og gnaven i møbler.

Er det så, som jeg håbede? Ja. Han snorker som en fuldvoksen havnearbejder, nok til at holde os vågen; er stædig som bare fanden, og hans sarte mave gør, at han næsten altid skal tørres i røven, når han har været ude at skide.

Det er lidt som at få et lille barn igen, men det er også rigtig hyggeligt at have en man kan nusse og lege med.

Han holder øje med om der kommer nogen, og når man kommer hjem bliver han superglad for at se en, hvilket er dejligt, så er der i det mindste nogen man kan få lidt opmærksomhed fra.

Winston vi elsker dig.

Tv-serier, og min top 5 fra HBO

Vi ser mange serier herhjemme. Der er ikke noget meget hyggeligere, end at kravle tæt sammen i sofaen efter en lang dag, og være fælles om en god serie.

Hvis du kan lide Tv-serier, kan det være, du kan få lidt inspiration, fra min top fem over yndlingsserier fra HBO. Jeg laver en netflix liste senere.

1. Game of thrones, Eventyr

Den serie har alt hvad jeg synes en god serie skal indeholde : mord, krig, kærlighed, sex, intriger, smukke kvinder, seje mænd, zombier, drager, den er uforudsigelig, og historien er spændende. Man skal selvfølgelig være til eventyr. Men er man det, findes der ikke noget bedre, synes jeg.

2. The wire, krimi/drama

Super spændende serie, men en af dem som kræver man giver en chance. Man følger en amerikansk storbys kamp mod kriminaliteten og fattigdommen. Man ser det både fra, politiet, politikerne, skolesystemets og de kriminelles side. Serien virker enormt autentisk.

3. Six feet under, drama

Serien handler om en bedemands familie, efter farens død og deres kamp for at overleve, både som forretning og familie. Det lyder måske lidt kedeligt, men historien er god, og overraskende. Vi er ved at gense hele serien for tiden, og den holder helt sikkert til at blive set flere gange.

4. Sopranos, gangsterdrama

Fed gangster serie, hvor man følger en gangsterboss kamp, for at overleve mod de rivaler han har, og samtidig have styr på sin familie. Man ender sgu med at få empati for ham, selv om han i bund og grund er en skid.

5. Entourage, komedie/drama

Her følger du en up coming skuespiller, og hans slæng. Ham og hans venners op og nedture, på vej mod stjernerne. Let underholdning, med mange fede replikker.

Hvad er Jeres yndlingsserier?

Tatoveringer med betydning – og hvad mine tatoveringer betyder for mig. Del 2

Den her tatovering har jeg selv designet, mit kinesiske stjernetegn, en rigtig kliché tattoo fra 90’erne. Det var den gang tribal tatoveringer var det helt store, og jeg havde en ide om at min tatoveringer skulle være orientalske.

Den tatovør som lavede den, valgte selv at tatovere de prikker du kan se omkring tegnet, uden at sige det til mig. Det kom lidt som en overraskelse, da det ikke var på min tegning. Jeg kan godt lide det, men vil måske godt, have haft det at vide.

Det er ikke fordi jeg fortryder den, men jeg kunne godt tænke mig at lave lidt om på den, så den får samme stil som de andre tatoveringer jeg har.

Jeg er født i vandoksens år, så det håber jeg der står, og ikke:”spise her, med hjem?” som de siger på min lokale Kina grill.

Teenage piger i hjemmet

Når man bor i et hus med 4 piger (hvor 2 af dem er teenagere og en er på vej) kan bølgerne nogen gange gå lidt højt, og man skal passe på, hvad og hvornår man siger ting.

”Gider du ikke at samle dit tøj op, som du har smidt i stuen?”

Teenager:”råbe, råbe, smække dør.”

“Vil du ikke lige bærer din tallerken ud efter dig?”

Teenager:”råbe, råbe, smække dør.”

Den fede kommentar kom den yngste pige så med her forleden, efter sådan en episode : “Er det de der hæmorider som styrer hendes hjerne igen?”

”Jeg tror du mener hormoner, skat…”

Når mænd er imod hjemmefødsler, og fem gode grunde til at jeg har været glad for det som far

Alle vores piger, er født hjemme i vores stue. I Danmark er det kun 1-2% der vælger det hvert år, så det er et emne folk spørger ind til. Jeg har hørt kvinder sige flere gange at de også gerne ville have haft en hjemmefødsel, men deres partner har været imod.

Personligt synes jeg, at det er den person der skal have ondt, der skal have lov til at vælge hvor og hvordan hun helst vil det, og så må man bakke op om det. Alligevel vil jeg stadig sige, at jeg har været superglad for at min kone ville føde hjemme, for der er mange ting der er nemmere og rarere for partneren hjemme.

Gode grunde til hjemmefødsel, også for partneren :

– Man har fri adgang til egen seng, bad, toilet og vigtigst: køleskab.

– Man er på hjemmebane og kan nemmere hjælpe sin fødende kone ud under den kendte bruser eller foreslå hende at læne sig ind over spisebordet.

– ingen hasarderet kørsel med ve-ramt passager og svedige hænder på rattet.

– der er praktiske småopgaver, så man føler sig til nytte. Lave kaffe til jordemoder, finde håndklæder, fylde vand i fødekar osv. Det er rart at have lidt at kunne gøre konkret.

– man føler sig inddraget. Jordemoderen spørger en om vej og hjælp, ikke omvendt, og når barnet er født og alt er godt, er man sammen om at finde ud af det.

DF3841C6-A777-4679-9E00-7B6F671551E7.jpeg

Er det ikke farligt at føde hjemme?

Det er ikke mere farligt end at føde på hospital, for jordemoderen har mere tid, og er mere opmærksom, så ethvert tegn på at noget er ved at være bare lidt unormalt, ville føre til en overflytning til hospital. Google selv statistikker eller læs om Hollands hjemmefødselsordninger. Mange jordemødre føder også hjemme.

Og svineriet?

Det er jo ikke fordi der kommer blod og splat op og ned ad væggene. En stak gamle håndklæder og noget overdækningsplast til sofaen, og så er der ikke mere oprydning end at smide det i en sort sæk bagefter.

Jaja, men er der ingen minusser ved det?

Det eneste minus jeg nogensinde har oplevet ved en hjemmefødsel, var efter første fødsel, hvor vi vågnede med babyen og fandt klam moderkage i margretheskål på køkkenbord. Jordemoder havde lovet at tage den med, men glemt den.
Min kone var sentimental og syntes ikke vi bare kunne smide den ud, men jorden var frossen, så den røg i fryseren til foråret. Da det så blev forår, tog jeg den med ud for at begrave den under æbletræet, men den klamme ting begyndte at tø, og jeg stod og forsøgte ikke at knække mig, mens den dryppede blod. Ad!
De andre gange har jordemødrene heldigvis husket den!

Ellers synes jeg ikke der har været noget skidt. Det har været de 4 største oplevelser jeg har haft i mit liv – og jeg ærgrer mig lidt over aldrig igen at skulle opleve det der helt vidunderlige med at se sit nye lille barn for første gang. Fuck – det er altså stort!